VoresEnglemad - Vegansk mad til børnefamilien :)

Mad der smager godt, er sundt og mættende...

Hvordan det hele startede...

Det er onsdag eftermiddag og min datter er lige trådt ind af døren...
Hun når end ikke at få sko, jakke eller tasken af, før hun nærmest råber:

"Hej Mor, skal vi ikke lege Master Chef? For jeg har en idé til en kage og du kan godt tåle den!"

Som så mange gange før, står vi i køkkenet, med hænderne begravet og eksperimentere med forskellige ingredienser... Og lige dér, lige midt i kagedejen, slår det mig...

"Vi skal da dele ud af vores dejlige plantemad og skønne veganske opskrifter"

En idé datteren på 9 år blev forelsket i med det samme og her er vi så Vinker


Håbet med siden her er, at inspirere til en varieret, plantebaseret kost og give dig lyst til at udforske vores veganske madunivers ... Vi synes vores mad smager så englene synger.


PS: Der vil løbende komme flere opskrifter til...

Udregning af opskrifternes næringsværdi ~ Hvorfor det?

For at gøre det nemt for alle, vil jeg stræbe på, at der ved de fleste opskrifter (på sigt) være en lille næringsberegning, som følger de officielle danske anbefalinger.

Men hvorfor lave denne beregning? Jo, nok fordi jeg er lidt nørdet når det kommer til de ting der interessere mig, men primært fordi det giver et hurtigt overblik over hvordan man kan få dækket sine behov med plantemad...


Vi plantegnaskende veganere ved om nogen, hvor mange der tror planter ikke kan dække ens behov og ved en beregning ud fra hver opskrift, bliver man hurtig klar over, at ens behov nemt dækkes ved en plantebaseret kost....  Hvis du vil vide mere om hvor vi blandt andet får vores proteiner og kalk fra, så se denne super informerende video: Om veganisme og næringsstoffer

Her kan du læse mere om udregningerne af opskrifternes Næringsværdier...