Hvide Ferskner med søde druer og nødder

Portionen her dækker 80% af dit Kobber behov, samt 60% af behovet for A og K-vitamin. Derudover er der over 7,6 protein og knap 6g fibre i denne skål.

En lækker skål med et skønt modspil mellem den friske fersken og de søde druer ~ En kombination jeg er vild med ;)

Du skal bruge:
2 stk Hvide Fersken - alm. kan bruges
120g Grønne Vindruer (røde kan bruges)
15g Cashewnødder
10g Pastachienødder 


 

 


Start med at skyl frugterne grundigt og lad vindruerne dryppe lidt af, imens du skære de hvide ferskner over, fjern stenene og skær dem i mundrette størrelser.

Pistachienødderne hakkes groft og halvdelen puttes i skålen med fersknerne - resten gemmes. Cashewnødderne hakkes relativt fint og puttes også i skålen.

Når vindruerne er dryppet af, deles de i to og tilføjes til skålen med ferskner og nødder.

Som prikken over i'et, drysses resten af pistachienødderne over skålen, lige før servering.

Smager også skønt som mellemmåltid eller dessert ~ hvis skålen bruges som dessert, kan portionen sagtens deles i 2 og der kan tilføjes vaniljeis eller lidt vanilje-flødeskum ;)



Velbekomme!

Appelsin-Kiwi skål med nødder, frø og kerner

Denne skål indeholder 10g protein og mere end 8g fibre. Derudover dækker den 100% af dit behov for C-vitamin, og 50% af behovet for E og K-vitamin, samt 45% af dit Kobber behov.

En skøn skål friske frugter ~ God både som morgenmad, snack og dessert.

Du skal bruge:
1-2 Appelsin (ca. 175g)
1 Kiwi (ca.60gram)
10g Pistachienødder 
4g Solsikkekerner
2g Hampefrø

 

 

 



Start med at skræl appelsin og kiwi, hvorefter de skær i passende stykker. Bland appelsin, kiwi og pistachienødder og læg dem i en skål.

Drys med solsikkekerner og hampefrø lige før servering.

Bruges skålen her som dessert, kan det anbefales at servere den med kokosflødeskum ;)


Velbekomme! 

Cantaloupe-Hindbær skål med Hampefrø

Denne portion dækker 40% af dit Omega-3 behov og indeholder knap 7g fibre, samt 3,5g protein.

Som en del af morgenmåltidet eller en lille snack  ~ nok til 1 person.

Du skal bruge:
150g Cantaloupe Melon
1 håndfuld Hindbær
1½tsk Hampefrø

 

 

 

 


Skyl hindbær og lad dem dryppe af, imens du skræller og skære melonen i mundrette bidder. 

Melon og hindbær lægges i en skål og drysses med Hampefrøene og Vupti, så har du en lækker bid af himlen.


Velbekomme!



Pære-Hindbær med Pistachienødder og kakaonibs

Denne portion dækker 40% af dit behov for K-vitamin og indeholder 12g fibre og knap 5g protein.

Denne lækre skål fungere fint som morgenmad eller til den lille sult
~ Nok til 1 person.

Du skal bruge:
150g Pære
75g Hindbær
15g Pistacienødder 
3-4g Kakaonibs
Evt. lidt dadelsirup

 

 




Pære og hindbær skylles med koldt vand. Lad hindbærene dryppe af, imens du skære pæren ud i mundrette stykker - jeg plejer at skære pæren i 4 dele, fjerne kernehuset og derefter skære den i mundrette stykker.

Pærestykkerne og kakaonibs vendes sammen i en skål, hvorefter hindbær og pistachienødder drysses henover... For luksus-udgaven dryppes nu en tsk dadelsirup hen over skålens indhold og en, to, tre, Haps!


Velbekomme!