Vegansk (glutenfri) Boller i karry med ris

1 portion á 5 boller dækker 35% af behovet for mangan og indeholder 10g protein. Derudover er der kun 2,5g fedt i - heraf er under 0,4g mættet fedt.

I dag er det præcis 11 måneder siden jeg begyndte at spise plantebaseret.... Det måtte jo fejres med den ret jeg nok har savnet allermest.... Boller i karry!
 
Det blev til denne veganske boller i karry og "kød"bollerne blev ret så gode, hvis jeg selv skal sige det... De har en konsistens der minder meget om de traditionellen kødboller og opføre sig også sådan når de koges... Smagen er tæt på den traditionellen og så alligevel ikke helt, da smagen af kikærter giver bollerne en nuanceret, mere markant og lækker smag...

 

  

 

 

 

Du skal bruge:  ~ Giver 25 boller (lav gerne dobbeltportion og put halvdelen i fryseren) :)
60g Kikærter (tørret vægt, skal sættes i blød dagen før, men ikke koges!)
50g lys Soyagranulat

3dl Vand (kogt)
1 Grøntsagsboullion terning

2dl Havregryn*
2spsk Kartoffelmel
1tsk Bouillionpulver
1tsk Kød og grill krydderi fra Knorr.
1tsk Salt
½tsk Peber
1 Husk-æg (1tsk Gul husk + 3spsk vand)

*Brug glutenfri havregryn for Glutenfri version.



Fremgangsmåde:
Start med at blande kogt vand og grøntsagsbuillion sammen, hvorefter du tilsætter soyagranulat og lader det trækker i 10 minutter. Herefter laves Husk-ægget, da også det skal trække lidt for at blive klar.

Imens soyagranulaten trækker, duppes kikærterne fri for vand og blendes til en mellemfin masse - ikke til mos, men mere som når man skal lave falafel - og puttes i en skål. Når soyagranulaten har trukket, hældes de over i skålen med kikærter - væske skal også med! Herefter tilsættes de øvrige ingredienser, fraset husk-ægget, og der røres godt rundt. Smag evt. til med lidt mere salt og peber, hvis du føler behov for dette og når du er tilfreds med tilsmagningen, æltes husk-ægget godt ind i farsen.

Lad farsen hvile i 20-25 minutter før de trilles/presses til kugler. Herefter skal de hvile i yderligere 5 minutter, for at blive en smule fastere (lav evt. ris og den karrysovs du plejer at lave imens du venter).

Når de veganske "kød"boller har hvilet sig på en tallerken, er det tid til at koge dem i let saltet vand i 4 minutter, hvorefter vandet drænes fra og nu har du de lækreste kødfri bollr, som bare skal tilsættes sovsen når den er klar – lad sovsen koge et par minutter før servering.

De kan også fint serveres som boller i tomatsauce, eller hvor man nu lyster at have "kød"boller... 


Velbekomme!

Vegansk Lime-Lavendel kylling med ris

Retten her dækker dit mangan, samt selen-behov og indeholder desuden 25g protein pr person.

Opskriften her er til 2 personer
 ~ mad på 30minutter...

Du skal bruge:
50g lys Soy4You - ca. ½ pose.
1ds Kokosmælk
125ml Soya fløde
1 Øko Lime (saft og skal)
20g Pistachenødder (ikke saltede)
1tsk Tørret Lavendel
1½ bouillion terning (grøntsags)
2dl rå parboiled ris
Vand
Salt & Peber


Start med at kog 2½dl vand og opløs en ½ bouillion terning heri. Når bouillionen er opløst hældes 50g lys Soya4You i en skål og bouillion-vandet hældes over - lad blandingen stå og trække 5-10 minutter. Imens soya-bidderne hygger sig, sættes risene over (følg instruksen på pakningen). Kokosmælken hældes i en gryde og lade mælken varme stille op - jeg plejer at sætte den på 4 ud af 9 på mit komfur.

Når soya-bidderne har hygget færdigt, tilsættes de den lune kokosmælk og den sidste bouillonterning, samt fløden tilføjes og sovsen skal nu simre - Pas på det ikke koger over, så skru ikke op for blusset, selvom det er fristende ;)

Riv limeskallen og tilføj til sovsen, når den småsimre. Derefter tilføjes limesaften og lavendel - rør grundigt i sovsen, så limesaften fordeles godt og lad det simre et par minutter, hvorefter pistachienødderne tilsættes og der smages til med friskkværnet salt og peber.

Server gerne retten sammen med brød eller en grøn salat
 ~ Herhjemme har denne veganske udgave af retten, erstattet den animalske :)

Velbekomme!

Pizza med Fepperoni, kartofler og champignon

Dette er klart min favorit pizza og selv min osteglade mand, savner ikke ost på denne lækre og spicy pizza :)
~ Opskriften giver nok til 1 stor pizza


Du skal bruge:
1 port. Pizzadej
1 port. Tomatsauce
1 port. Fepperoni
2-4 kogte Kartofler
2-4 Champignon
evt. 2 håndfulde Spinat


Til Fepperoni skal du bruge:
95gr SoyaGranulat
2 ¼ dl vand
2spsk smagsneutral Olie
1-2spsk Flydende Røg (efter smag)
1spsk Paprika
1spsk Hvidløgspulver
1tsk Salt
1tsk Brun Farin
1tsk Basilikum (tørret)
1tsk Cayennepeber
½-1tsk chiliflager (efter smag)
½tsk peber

Fremgangsmåde:
Bland granulat, krydderier og sukker sammen i en skål.
Vandet bringes i kog i en gryde, hvorefter den tages af varmen.

Flydende røg og olie tilsættes vandet, hvorefter granulat-krydderi blandingen røres i og blandes godt. Nu skal Fepperonien stå og trække i 10 minutter – husk at putte låg på gryden!  

Efter hviletiden er din Fepperoni klar til at komme på din pizza.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Imens Fepperonien hviler, plejer jeg at renser svampene og skylle spinaten, som skal dryppe af - den må ikke være våd, så tør det evt i et rent viskestykke.

Champignon og kartofler skæres i skiver. Pizzasaucen laver du som du plejer (min opskrift kommer snarest).

Jeg starter altid med tomatsauce, hvorefter jeg ligger et godt lag frisk spinat og putter Fepperoni ovenpå. Pizzaen toppes med svampe, kartofler og evt lidt friske basilikumblade og så bare ind i ovnen med den! 

Jeg bager mine pizzaer på 200grader i varmluftovn og giver dem ca. 20 minutter i ovnen.



Velbekomme!