Klassisk mayonnaise
Noget af det første min søster lærte mig, da jeg startede min rejse ind i det veganske køkken, var at lave en god plantebaseret mayonnaise hved hjlp af få ingredienser, en stavblender og det dertilhørende stavblenderglas...
Her får du min opskrift på klassisk mayonnaise sådan som jeg bedst kan li' den ;)
Du skal bruge:
1dl Soyamælk (usødet)
1½-2dl Olie (smagsneutral)
1-2tsk Citron, måske lidt mere, men pas på det ikke bliver for syrligt!
½tsk Salt
(lidt) Peber
Inden du går igang, vil jeg anbefale at du skolder et opbevaringsglas, så den færdige mayo kan
hældes direkte på det rene, afkølede glas. Dette gøres for at sikre, at der ikke kommer uønsket vækst i mayonnaise og fordi det øger holdbarheden mærkant. Bruges en ren kniv/ske når du tager
mayonnaise fra glasset, vil også det være med til at forlænge holdbarheden.
Du skal være opmærksom på, at konsistensen bliver mere fast, når mayonnaisen får lov at sætte sig, så du kan
med fordel lave den nogle timer før den skal bruges, ja eller enddog dagen før ;)
Fremgangsmåde:
Soyamælk og citron hældes i stavblenderglasset og blendes kortvarigt,
hvorefter du tilsætter ½dl olie og blender til massen er ensartet. Herefter tilsætter du yderligere ½dl olie og blender igen til massen er ensartet - sådan fortsætter du til den ønskede konsistens er opnået.
Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra citron.
Hæld den færdig mayo på de skoldede glas og opbevar det i køleskabet, hvor det nemt kan holde sig nogle uger - i hvert fald hvis man tager de forbehold jeg har beskrevet
ovenfor.
Brug mayonnaisen som du normalt ville gøre det...
Velbekomme!
Salatmayonnaise
Salatmayonnaise gør altså bare noget ved de ovnbagte fritter, sådan er det bare...
Inden du går igang, kan du med fordel læse opskriften på klassisk mayonnaise igennem og klargøre de skoldede glas,
så de er afkølede når salatmayonnaisen er færdig.
Du skal bruge:
1dl Soyamælk (usødet)
1½-2dl Olie (smagsneutral)
1-2tsk Citron
1tsk Æblecidereddike (hvid lagereddike kan bruges)
½tsk Salt
¼-½tsk Karry (mild)
(lidt) Peber
Fremgangsmåde:
Soyamælk og citron hældes
i stavblenderglasset og blendes kortvarigt, hvorefter du tilsætter ½dl olie og blender til massen er ensartet. Herefter tilsætter du æblecidereddiken til resten af olien og rør væskerne godt sammen, før du tilsætter
yderligere ½dl olie-eddikeblanding og blender igen til massen er ensartet - sådan fortsætter du til den ønskede konsistens er opnået. Smag til med karry, salt og peber.
Hæld den færdig salatmayo på
de skoldede glas og opbevar det i køleskabet, hvor det nemt kan holde sig nogle uger - i hvert fald hvis man tager de forbehold jeg har beskrevet i opskriften for klassisk mayonnaise.
Brug salatmayonnaisen som du normalt ville gøre
det...
Velbekomme!
Mayonnaisebaseret grunddressing
Kommer snarest!
Cashewcreme
Når man har en Cashewnød, eller hvilken som helst anden nød, så er det første man tænker nok ikke lige, at det kan blive til en lækre, silkebløde og luftige creme - Men dét kan det!
Du skal bruge: ~ Giver ca. 150g Cashewcreme
90g Cashewnødder
½dl Koldt vand
evt. lidt salt
Varmt, kogt vand til iblødsættelse
Hæld
nødderne i en skål med friskt, kogt vand - vandoverfladen skal være minimum 3cm over nødderne, da nødderne suger vand og øges i vægtfylde (som bønner)... Nødderne skal stå i blød,
på køkkenbordet, i mindst 1 time, men gerne længere.
Når nødderne er drænet, hældes de, sammen med det kolde vand, i en minihakker/blender og gives en ordentlig snurretur, til
massen er fin, blød og cremet. Det er nu du kan smage cremen til med lidt salt, hvis du synes der er behov herfor - hvis cremen ikke er helt blød og luftig, kan du tilsætte 1spsk vand af gangen og blende igen (pas på cremen ikke bliver
får våd/vandet)
Jeg bruger oftest cremen til min lækre og luftige kartoffelsalat, men kan også bruges som hurtig spread i en lækker sandwich eller andet.
Velbekomme!
Seneste kommentarer